Steampunk typer

De understående arketyper er kun et udgangspunkt. Steampunk er en legeplads for fantasi, og der findes utallige variationer – fra dampdrevne automatoner og gale alkymister til luftpirater, tidsrejsende og helt nye skikkelser, der kun eksisterer i din egen opfindsomhed.

Formålet siden er at inspirere og give dig en fornemmelse af, hvor du kunne høre hjemme i universet – men den bedste type er altid den, du selv skaber. I steampunk-verdenen er der ingen faste regler, kun tandhjul, damp og uendelige muligheder.

Opfinderen / Ingeniøren

Du er tænkeren, der altid har et nyt projekt i hænderne. Værktøj hænger om bæltet, lommerne bugner af skruer og tandhjul, og dit sind summer af idéer. Du elsker at skabe – og det gør ikke noget, hvis dine opfindelser nogle gange eksploderer i et gnistregn af damp og energi.

 

 

Damen / Ladyen

Du er indbegrebet af elegance. Korsetter, lange kjoler, blonder, fjer og en parasol som både våben og pryd. Bag din ynde gemmer sig styrke og skarphed – du er både høflig, dristig og til tider frygtindgydende, når situationen kræver det.

 

 

Dandyen / Den elegante

Du foretrækker polerede sko, perfekt bundne slips og en stok, der er lige så meget et statement som et redskab. For dig er steampunk ikke blot mekanik, men stil og attitude. Du bevæger dig gennem maskinernes verden med ynde, glimt og charme.

 

 

 

Militær og officertypen

Du marcherer gennem steampunkens verden med disciplin og autoritet. Inspireret af 1800-tallets uniformer, men opgraderet med gear og goggles, er du altid klar til kamp. Orden, strategi og ære er dine kendetegn – og du giver ikke op uden modstand.

 

 

Rebellen / Skyggevandreren

Du vandrer i grænselandet mellem lys og mørke. Med læder, nitter og en antydning af post-apokalyptisk stil er du steampunkens outsider. Du følger ikke reglerne, men skriver dine egne – og netop det gør dig farlig, spændende og uundværlig.

 

 

 

Eventyreren / Opdageren

Du længes efter ukendte egne og nye opdagelser. Med støvler, læderremme, kompas og kort er du altid klar til at kaste dig ud i det næste eventyr. Ingen ruin er for mørk, intet luftskib for ustabilt – du går forrest med nysgerrighed som dit våben.

 

 

 

Luftskibskaptajnen

Luftskibskaptajnen
Du er født til at lede. Med uniform, frakke og goggles står du ved roret på dit luftskib, og dit besætning følger dig i tykt og tyndt. Du har øje for horisonten og skaber tryghed i kaos – men under de blankpudsede knapper banker også et pirathjerte. Når vinden kalder, kan dit luftskib lige så let blive en fredens havn som en frygtet sørøverskude i steampunkens himmelhavn.

 

"En steampunker lader sig ikke sætte i bås – tandhjulene drejer forskelligt for os alle, og det er netop i det unikke, vi finder styrken."

Ebbe Balsgart