Kommende events

Hos Steampunk Danmark skaber vi kostumer, pimper parasoller og laver teapot racers, løser gåder i escaperooms og deltager på events som Geekcon, ScifiCon og Græsted Veterantræf. Vi samles året rundt til workshops, hygge og fest – altid med tandhjul, damp og fantasi i centrum. 
Skriv endeligt til os, hvis du går med drømme om et særligt arrangement og gerne vil være med til at realisere det. 

1 halvår 2026


Eventkalender – Steampunk Danmark

Kom med ud i dampens, tandhjulenes og eventyrets verden. Her er de kommende begivenheder, hvor du kan møde Steampunk Danmark, deltage i arrangementer og være en del af fællesskabet.


7. marts – Geekcon

Kom og oplev Steampunk Danmarks stande på Geekcon og nyd den kreative atmosfære blandt nørder, kunstnere og opfindere.

4.–5. april – Scificon, Randers

Besøg Steampunk Danmark på Scificon og få inspiration – eller måske lidt nyt udstyr til garderoben.

4. april – Cosplayfest på Luke’s Bar, København

Festlig cosplayaften – ikke kun steampunk – hvor alle kostumer og kreative udtryk er velkomne.

12. april – Arbejdsdag og grill i Græsted

Kom og hjælp og med at skabe en steampunkverden på Græsted Veterantræf.
Vi mødes fra kl. 13.00 til hyggelig arbejdsdag på pladsen til Veterantræffet – naturligvis med grill og godt selskab. Meld in på info@steampunkdanmark.dk om du kan komme. Alle er velkomne.

18. april – Nitricon, Haderslev

Steampunk Danmark deltager på Nitricon, hvor du kan møde medlemmer, opleve kostumer og dele passionen for retrofuturisme.

23.–25. maj – Græsted Veterantræf

Steampunk Danmark har en udstilling i en dampbåd og hjælper til i Tesalonen på træffet. Alle medlemmer opfordres til at deltage i dagene til fest, hygge og gode oplevelser.

Meld ind på info@steampunkdanmark.dk hvis du kommer, så sørger vi for, at du har et sted at være.

17.–19. juli – High Chaparral, Sverige

Vi tager på tur til det svenske og besøger det vilde vesten i High Chaparral – naturligvis i steampunkstil. Vi bor i sommerhus og telt, bader i søen, griller og nyder ellers weekend med eventyr og fællesskab. High Caparelle koster ca. 350 kr og der skal påregnes ca. 275 kr i transport. Overnatning er gratis. 

Tilmelding sker via medlemssystemet Unioo fra maj måned.


 

Steampunk Danmark er på Geekcon 7 marts 2026

Vi inviterer jer til at komme og besøge vores stande på Geekcon, hvor vi har masser af
spændende ting at tilbyde. Uanset om du er en passioneret geek, en kreativ sjæl, eller blot
nysgerrig, vil vores stande vække din interesse og give dig ny energi.
Fornyet Kreativ Energi

Hos vores stande kan du finde inspiration og fornyet kreativ energi. Vi har omhyggeligt udvalgt
udstyr og materialer, der kan hjælpe dig med at udforske og udvikle dine interesser, hvad enten
det er teknologi, kunst eller noget helt tredje.
Mød Bestyrelsens Medlemmer

Dette er også en fantastisk mulighed for at møde flere af vores bestyrelsesmedlemmer. Kom og
få en snak med dem om vores visioner, projekter og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at
vokse i vores interesser.
Kom forbi os i Steampunk Stuen

Når I besøger messen, må I endelig ikke snyde jer selv for et stop i vores Steampunk-stue. Kom
forbi og hils på os, få en hyggelig snak, og oplev lidt af den mekaniske magi vi har taget med!

Og hvem ved… måske er I heldige at møde Den uforlignelige, Madame Gearhilde, som efter
sigende kan læse både skæbne og tandhjul.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stande og dele en fantastisk oplevelse med dig
på Geekcon!

Se mere om Geekcon i Vordingborg her: Next Geekcon | Geekcon

Tidligere Events

Geekcon 7 marts 2026 - en dampende succes

Steampunk Danmark deltog i år på GEEKCON med både boder, udstilling, fotostand og ikke mindst vores populære spåkone – og det blev en stor succes. Hele weekenden igennem oplevede vi en overvældende interesse fra nysgerrige gæster, entusiaster og nye steampunk-elskere, og vi er meget glade for også at kunne byde flere nye medlemmer velkommen i foreningen.

Vores udstilling bestod af en stemningsfuld steampunk-stue, hvor besøgende kunne træde direkte ind i en verden af tandhjul, messing og victoriansk fantasi. Her kunne man gå på opdagelse blandt møbler, dekorative genstande og spændende steampunk-kunst, der tilsammen skabte en helt særlig atmosfære. Midt i stuen kunne de modige – eller nysgerrige – lade sig spå om fremtiden af vores talentfulde spåkone, Gearhilde, som med stor indlevelse og mystik tryllebandt både børn og voksne.

I vores boder var der rig mulighed for at finde nyt udstyr til garderoben eller samlingen. Her kunne gæster blandt andet købe lommeure, steampunk-briller og goggles, hatte, masker og elegante parasoller. Derudover var der også de fineste steampunk-samlesæt – både små mekaniske insekter og smukt udformede træsamlesæt – som vakte stor begejstring hos både samlere og kreative sjæle.

Fotostanden var også flittigt besøgt, hvor mange benyttede chancen for at forevige deres møde med steampunk-universet i de rette omgivelser.

Alt i alt blev GEEKCON en fantastisk oplevelse for Steampunk Danmark, fyldt med gode samtaler, nye bekendtskaber og masser af dampende inspiration. Vi glæder os allerede til næste gang!

Se vores udstilling og hør mere om Steampunk Danmark i videoen

Julearrangement

Den 15. december samlede vi steampunkinteresserede til en hyggelig eftermiddag med teapot racing, julehygge, gløgg, æbleskiver og te.

For flere af racerne var det debut, og stemningen var både spændt og munter. Én enkelt racer havde lidt udfordringer på de glatte overflader, så der er stadig noget at arbejde videre med – og det glæder vi os allerede til.

Tak til alle der kiggede forbi og gjorde dagen helt særlig.
Glædelig jul og godt nytår! 🎄✨

Silversteam festival i Eskiltuna, Sverige

En Dag i Dampen – Steampunk-foreningen på SilwerSteam 25 oktober 2025

Det tog sin tid at nå frem – lidt over seks timers kørsel – men rejsen til Eskilstuna, godt halvanden times kørsel vest for Stockholm, var det hele værd. Som repræsentanter for vores steampunk-forening havde vi sat kurs mod SilwerSteam VII – Nordic Steampunk Faire 2025, og valgte at kombinere turen med et stop i Stockholm for at besøge det legendariske Vasamuseum. Det smukt bevarede krigsskib fra 1600 tallet havde ligget på havets bund i 330 år - og satte os i en god piratstemning. 

Lørdagen på SilwerSteam blev en sansefest fra start til slut. Munktellmuseet summede af aktivitet, damp og glæde, mens gøglere fra TRiX fortryllede publikum både formiddag og aften med akrobatik og ild. Vi prøvede kræfter med kørsel på væltepeter, deltog i en minihatte-workshop, og slog os løs i klassiske steampunk-brætspil i godt selskab med ligesindede entusiaster.

Et af dagens højdepunkter var et arkæologisk foredrag om en vampyrgrav fundet i Polen – en fascinerende fortælling, der blandede myte og videnskab i  god stil. Da mørket faldt på, blev museets gård oplyst af et spektakulært ildshow, der satte punktum for dagens officielle program.

Aftenen sluttede i bedste steampunk-ånd på det nærliggende Eskilstuna Ølkultur-bryggeri, hvor vi nød en velfortjent øl blandt tandhjul, top-hatte og godt selskab.

SilwerSteam 2025 var en rejse i både tid og fantasi – en dag, hvor fortidens teknologi og nutidens kreativitet smeltede sammen i et glødende, dampdrevet fællesskab.

Vi håber at kunne rejse til festivallen med endnu flere medlemmer næste i 2026

The spirit of steampunk Jylland, Haderslev
25-26 oktober

De deltagende kom på en tidsrejse ind i en subkultur, hvor science fiction møder viktoriansk ynde i en kreativ smeltedigel af fantasi, upcykling og inspiration.

Udstillingen præsenterede collager, cosplay-fotos, upcycled tøj, tandhjul m.m., og sætter fokus på Steampunk-kulturen i samarbejde med Foreningen Steampunk Danmark – et univers for nysgerrige og kreative sjæle.

Dette var den første udstilling i rækken med værker af Henrik Dahl og Rikke K. Christensen.

Geekcon

D. 11 oktober blev der afholdt Geekcon i Vordingborg - Steampunk Danmark var repræsenteret i hele to stande

Magisk stemning på GEEKcon i Vordingborg

Der var damp på kedlerne og højt humør, da GEEKcon indtog Vordingborg den 11. oktober. Festivalen summede af kreativ energi, fantasi og nørdet fællesskab – og Steampunk Danmark var stærkt repræsenteret blandt deltagerne.

Interessen for den victoriansk-inspirerede subkultur var enorm. Mange gæster lagde vejen forbi de karakteristiske boder fyldt med tandhjul, hatte, smykker og håndlavede kreationer, og flere af standene oplevede at sælge ud tidligt på dagen. Stemningen var lige dele hyggelig, inspirerende og eventyrlig – præcis som man kunne ønske sig af et arrangement, hvor fantasi møder håndværk.

Men Steampunk var langt fra det eneste, der trak folk til. Rundt om i hallen kunne man opleve cosplay, spil, workshops, kunst, brætspil, manga og retro gaming, alt sammen bundet sammen af en fælles kærlighed til de kreative nørdkulturer.

Da dagen gik på hæld, var der ingen tvivl: GEEKcon i marts 2026 bliver ikke uden Steampunk Danmark. Begejstringen – både fra publikum og deltagere – lover godt for endnu flere eventyr i Vordingborg næste år.

Afternoon tea i Køge 2025

Søndag eftermiddag d. 13 september mødtes Steampunk Denmark til en stemningsfuld afternoon tea på Le Jardin i Køge. Le Jardin er kendt for sin hyggelige atmosfære, franske stemning og lækre serveringer – et oplagt sted til en eftermiddag i victoriansk og steampunk-inspireret ånd.

Det blev et skønt arrangement med alt, hvad hjertet kunne begære: te og kaffe i rigelige mængder, små sandwiches, kager og lune scones. Snakken gik livligt ved bordene, og selskabet var lige så varmt som tekopperne.

Der blev også lagt planer for næste event, som finder sted privat ved Slagelse. Her byder vi indenfor til en workshop, hvor flere af os kaster os over at lave teapotracers, mens andre finpudser udstyret og får styr på detaljerne i deres gear.

Alle er velkomne – så hvis du har lyst til at være med, så giv endelig lyd.

 

September 2025 - Elisabeth Tang

Græsted veteran træf 2025

Kobberet glimtede, dampen dansede, og tandhjulene sang deres egen hymne, da jeg trådte ind på Græsted Veterantræf 2025. På marken rullede monstrøse maskiner frem – traktorer og motorer som væsener af jern – mens et veterantog fløjtede sin mekaniske serenade i baggrunden. Kræmmermarkedet bugnede af antikviteter og mekaniske kuriositeter, som kunne have pyntet enhver luftskibskaptajns kahyt.

Midt i dette maskinarium dukkede det hollandske Acabus Theatre op som et syn fra en victoriansk fremtidsdrøm – steampunk i kød og blod. Børn lo i tivoliets karruseller, mens ABBA cz forvandlede musikteltet til et glitrende inferno af rytme og nostalgi.

Græsted var i sandhed et tidsknudepunkt, hvor fortidens dampkraft og fremtidens fantasi smeltede sammen – en festival, der ikke blot blev set og hørt, men mærket i selve gearenes pulsslag.

Og allerede nu summer ventilerne: Steampunk Danmark glæder sig til 2026, hvor vi stiller an med en helt ny attraktion – en dampbåd, der vil ligge på marken som et levende udstillingsområde og samlingspunkt for alle eventyrere med sans for messing, røg og mekanisk poesi.

 

Juni 2025 - Elisabeth Tang